Ofte stillede spørgsmål

Måske du kan finde svar om SSP her

Safe and Sound Protocol (SSP) er en lydterapimetode, der hjælper med at regulere nervesystemet og forbedre sociale og følelsesmæssige færdigheder. Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål om SSP, samt svar på, hvad du kan forvente under og efter behandlingen. Hvis ikke du kan finde svar på dine spørgsmål her, så kontakt os endelig.

Hvad er Safe and Sound Protocol (SSP)?

SSP er en evidensbaseret lydterapi udviklet af Dr. Stephen Porges, der bygger på Polyvagal-teorien. Behandlingen er designet til at stimulere vagusnerven gennem filtreret musik og derved forbedre nervesystemets evne til at regulere sig selv. Det vil sige, at det potentielt er gavnligt for de allerfleste mennesker. Det er dog særligt gavnligt for personer med stresssymptomer, uro i kroppen, udfordringer med følelsesregulering, angst, autisme, ADHD, traumer og sensoriske udfordringer.

Hvordan fungerer SSP?

SSP fungerer ved at bruge specielt filtreret musik, der målrettet stimulerer det auditive system og vagusnerven. Dette hjælper nervesystemet med at flytte sig fra en overbelastet tilstand – som kamp-eller-flugt – til en mere balanceret og afslappet tilstand. Når nervesystemet reguleres, bliver det lettere at håndtere stress, angst og sociale interaktioner.

Hvem kan få gavn af SSP?

SSP er velegnet til både børn og voksne, der oplever udfordringer med angst, stress, autisme, ADHD eller traumer. Behandlingen kan også hjælpe personer, der oplever problemer med sensorisk overfølsomhed, dårlig søvnkvalitet eller sociale udfordringer. For børn med autisme kan SSP forbedre deres evne til at bearbejde sensoriske input og deltage i sociale sammenhænge.

Hvordan ser et typisk SSP-forløb ud?

Et SSP-forløb strækker sig typisk over 2-6 uger og består af tre hovedfaser: en indledende samtale og vurdering, selve lydterapisessionerne (5-14 dage) og efterbehandling/opfølgning. Lydterapien udføres enten i klinikken under tilsyn af en certificeret SSP-terapeut eller online hjemme under vejledning, afhængigt af klientens behov. Dog tilpasses alle forløb individuelt, hvorfor længden af forløb varierer.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

For at kunne lytte til musikken skal du have adgang til en app på din mobiltelefon og et par passende høretelefoner. Du skal selv sørge for at din mobiltelefon kan downloade og køre app, men terapeut instruerer gerne. Der er ikke ekstra omkostninger ved app’en. Du skal også have et par høretelefoner som kan tilsluttes din mobiltelefon med ledning (ikke bluetooth). Desuden skal høretelefoner være “over-ear”. Det vil sige, at de skal gå ud over ørerne og ikke hverken gå ind i ørerne eller ligge på ørerne. Din terapeut vil informere dig om hvilke høretelefoner der er brugbare. Du kan leje høretelefoner af Center for polyvagal praksis for en beskeden pris, men skal selv sørge for at hente høretelefoner og aflevere dem igen når behandling er slut. Du kan læse mere om udstyr her.

Kan man tage SSP forløb flere gange?

Ja – det kan du godt. Der skal dog gå minimum 9 uger mellem afslutning af et forløb med SSP Core og opstart af nyt SSP Core forløb. Nogle gavner betydeligt af flere forløb. Det vil være i samarbejde med behandler at det vurderes, om og i givet fald hvornår, et nyt SSP forløb kan være hjælpsomt. Før og efter SSP Core behandling kan SSP Connect og SSP Balance benyttes. Hvis du ønsker det og det vurderes gavnligt for dig, kan SSP blive en integreret del af regulering af dit nervesystem. Både på daglig basis og som tilbagevendende behandling.

Hvilke resultater kan jeg forvente efter SSP-behandling?

De fleste, der gennemgår et SSP-forløb, rapporterer om en forbedret evne til at håndtere stress og angst, bedre sociale færdigheder og en øget følelse af ro. Mange oplever også forbedret søvnkvalitet og mindre følsomhed over for lyd og andre sensoriske stimuli. Resultaterne varierer fra person til person, men langvarige forbedringer i nervesystemets regulering er almindelige.

Er der bivirkninger ved SSP?

SSP er en ikke-invasiv og sikker behandlingsmetode, men nogle kan opleve midlertidige bivirkninger som øget følsomhed over for lyd, følelsesmæssig intensitet eller træthed under behandlingen. Disse reaktioner er normalt tegn på, at nervesystemet tilpasser sig behandlingen, og de er typisk kortvarige. Terapeuten vil overvåge din reaktion og justere behandlingen om nødvendigt for at sikre, at du har en tryg oplevelse.

Kan jeg bruge SSP derhjemme?

Ja, SSP kan udføres hjemme og online under terapeutens vejledning. De fleste vælger faktisk at være hjemme, da det som regel opleves mere roligt og trygt. Din terapeut vil sørge for, at du har alt det nødvendige udstyr og instruktioner til at gennemføre sessionerne hjemme.

Hvor hurtigt vil jeg opleve resultater?

Nogle mennesker oplever forbedringer efter få sessioner, mens det for andre tager lidt længere tid. Typisk vil du begynde at mærke ændringer i løbet af behandlingsforløbet, men de fulde effekter kan fortsætte med at udvikle sig over uger og måneder efter behandlingen er afsluttet.

Er SSP en erstatning for medicin eller terapi?

SSP er ikke en erstatning for medicin eller traditionel terapi, men det kan være et gavnligt supplement. Hvis du allerede er i medicinsk eller terapeutisk behandling for angst, autisme, ADHD eller traumer, kan SSP integreres som en del af din overordnede behandlingsplan. Mange oplever, at SSP forbedrer resultaterne af deres andre behandlinger ved at hjælpe med at regulere nervesystemet. Ved SSP forløb for mennesker der er medicinerede, skal opstart altid afklares med læge og enhver ændring i medicinering altid ske i samråd med en læge.

Hvordan kan SSP hjælpe med søvnproblemer?

Mange, der gennemgår SSP, oplever forbedret søvnkvalitet. Ved at regulere nervesystemet og reducere stress og angst, skaber SSP de rette betingelser for en dybere og mere afslappet søvn. Behandlingen kan hjælpe med at mindske søvnbesvær, som ofte er forbundet med følelsesmæssig uro eller sensorisk overfølsomhed.

Hvordan adskiller SSP sig fra andre terapier?

SSP adskiller sig ved at være en lydterapi, der arbejder specifikt med det autonome nervesystem gennem vagusnerven. I modsætning til samtaleterapi fokuserer SSP på kroppens fysiologiske respons på stress og sanseindtryk. Det er en holistisk tilgang, der hjælper med at skabe balance i nervesystemet, hvilket igen forbedrer både fysiske og følelsesmæssige funktioner.

Jeg kan finde SSP billigere andre steder, hvorfor det?

Når du indgår i et SSP Core forløb, så skal der være en behandler til stede. Dette er for at sørge for, at musikken bliver doseret korrekt og for at tilbyde refleksion og co-regulering undervejs. Samarbejdet med behandleren er en væsentlig del af SSP forløbet og bør ikke udelades. I følge uddannelsen i SSP og de medfølgende retningslinjer for behandling med SSP, er dette en særdeles vigtig pointe og det understreges, at man ikke skal lytte til SSP Core alene. Effekten af SSP er ikke kun i musikken, men også i co-reguleringen med behandleren. Alligevel kan man finde udbydere hvor du lytter alene enten uden opfølgning af behandler eller med få opfølgninger. Dette kan naturligvis gøre prisen markant lavere, men vi kan bestemt ikke anbefale dette. Hvis du benytter SSP Connect eller SSP Balance, så kan du lytte alene, men med opfølgning fra behandler.

Overvejer du SSP?

Måske du tænker, at SSP kunne være gavnligt for dig eller nogen du kender. Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål om SSP eller om opstart på forløb.

Måske du kan finde svar om psykoterapi her

Psykoterapi er en behandlingsmetode, der hjælper med at håndtere, mærke og forholde sig til følelsesmæssige, kropslige, mentale og relationelle aspekter af ens liv. I princippet kan psykoterapi omhandle alle aspekter af ens liv, men vil oftest omhandle der hvor du oplever udfordringer eller symptomer du ikke forstår eller ønsker. Målet er at støtte dig i at håndtere udfordringer i livet og øge din livskvalitet. Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar om psykoterapi. Har du andre spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er en samtaleterapi, hvor en uddannet psykoterapeut hjælper dig med at forstå og bearbejde dine tanker, følelser, kropssansninger og adfærdsmønstre. Målet er at støtte dig i at håndtere udfordringer i livet og øge din livskvalitet. Psykoterapi kan være individuel terapi, parterapi, familieterapi eller forældreterapi.

Hvad er polyvagalorienteret psykoterapi?

Polyvagalorienteret betyder, at psykoterapeuten har viden og erfaring med at arbejde med det autonome nervesystems responser i psykoterapeutiske processer. Polyvagalorienteret psykoterapi bygger på den polyvagale teori.

Hvordan foregår en terapisession?

En psykoterapisession foregår som en samtale mellem dig og terapeuten. Terapeuten vil lytte aktivt og stille spørgsmål for at hjælpe dig med at udforske dine tanker, følelser og kropssansninger. Der findes mange forskellige former for psykoterapi, og indholdet af sessionerne kan variere afhængigt af din individuelle situation og terapeutens tilgang. Hos Center for polyvagal praksis er fokus også på nervesystemet og kroppens responser, hvorfor dette typisk vil indgå i terapisessionerne.

Hvad skal vi tale om i terapisessionerne?

Alt er som sådan tilladt at tale om når man er i terapi. Dog vil terapeuten i vid udstrækning sørge for at samtalerne ikke bare er en ”vennesnak” eller smalltalk om vind og vejr. Psykoterapi er fokuseret på dig og din forandringsproces. Derfor skal samtalen være betydningsfuld for dig og give dig nye perspektiver på din situation. Det er ikke det samme som at du og terapeuten ikke sammen kan grine eller småsnakke, da en rar omgangstone gør det lettere at være afslappet og mærke tryghed. Mange gange vil sessionerne omhandle specifikke temaer du tager op, men det er helt fint, at komme til terapi uden at vide, hvad du vil tale om eller hvordan det skal gå.

Hvor lang tid går der mellem sessionerne?

Det er ganske individuelt, men som oftest startes der ud med at mødes en gang om ugen i en periode. Derefter med længere og længere interval, for eksempel to gange om måneden, eller mindre. Det er næsten helt op til dig hvornår terapien stopper; terapeuten sender dig ikke væk medmindre det vurderes at du har brug for anden kompetence end den terapeuten kan tilbyde. I disse tilfælde vil terapeuten være ansvarlig for at du kan få den rette hjælp et andet sted.

Hvorfor gå i psykoterapi?

Der kan være mange grunde til at søge psykoterapi. Nogle almindelige årsager er:

Personlig udvikling: Psykoterapi kan støtte dig i at opnå en dybere forståelse af dig selv og dine mål.

Angst og depresseion: Psykoterapi kan hjælpe med at reducere symptomer på angst og depression.

Stress og traumer: Psykoterapi kan være effektivt til at bearbejde stress, chok og traumer.

Relationer: Psykoterapi kan hjælpe dig med at forstå og forbedre dine relation til dig selv og til andre mennesker.

Men psykoterapi kan i princippet omhandle alle dele af de menneskelige liv, som du ønsker at tale med en professionel om.

Hvordan vælger jeg en psykoterapeut?

Når du skal vælge en psykoterapeut, er det vigtigt at finde en, som du føler dig tryg og godt tilpas ved. Det er også vigtigt at undersøge terapeutens uddannelse og erfaring. Du kan kontakte flere terapeuter for at høre mere om deres tilgang og afgøre, hvem der passer bedst til dig. Vi anbefaler at du vælger en psykoterapeut der er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og altså psykoterapeut MPF, da dette betyder, at vedkommende har en god og grundig uddannelse bag sig.

Overvejer du psykoterapi?

Hvis du tænker, at psykoterapi kunne være en vej for dig, så er du altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål om psykoterapi eller om opstart på forløb.